Lithium, grundstof nr. 3, placeret i det periodiske systems 1. gruppe (alkalimetallerne); atomtegn Li. Lithium blev opdaget i 1817 af J.A. Arfwedson, som efter opfordring fra J.J. Berzelius analyserede et mineral fra den lille ø Utö i Stockholms skærgård.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet lithium kommer af græsk lithos 'sten' og -ium til betegnelse af grundstof.
- Også kendt som
-
litium
Lithium er et sølvhvidt, meget blødt og let metal. Det oxideres af luftens ilt til lithiumoxid, og med vand reagerer det under dannelse af lithiumhydroxid og brint. Derfor opbevares lithium i petroleum beskyttet mod atmosfæren og mod vand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.