lig - af menneske eller dyr

Lig, (lat. cadaver), legeme af menneske eller undertiden dyr, hvori de højere livsfunktioner (bl.a. hjerneaktivitet, kredsløb og åndedræt) er ophørt. På det mikroskopiske niveau er grænsen mellem liv og død mindre skarp, idet visse celler, fx i huden og bindevævene, navnlig i kølige omgivelser kan leve flere døgn efter, at den øvrige organismes celler er døde.

Kort efter dødens indtræden begynder forrådnelsesprocesser, cadaverose, at nedbryde liget. Det drejer sig dels om bakterielle processer, der tidligt udgår fra fordøjelseskanalen, dels om en universel selvfordøjelse fremkaldt af lysosomale enzymer i legemets celler (se celle). Forrådnelse vil efterhånden nedbryde alle bløddele, efterladende et skelet. Disse processer kan hæmmes ved kemiske påvirkninger, afkøling eller hurtig udtørring. Se også balsamering, dissektion, død, moselig, mumie og obduktion.

Forbrydelsen usømmelig behandling af lig er beskrevet i Straffeloven § 139. Bestemmelsen omfatter både begravede og ubegravede lig og er i retspraksis blevet anvendt på kønsligt forhold til lig, såkaldt nekrofili, på plyndring af strandvaskere samt i et tilfælde, hvor en myrdet person blev parteret og brændt, hvorefter asken blev blandet i beton, som blev brugt til fundamentet i en carport (Tolnemordet 1987). Se også gravfred.

Ligrøveri er tidligere forekommet i forbindelse med videnskabelige undersøgelser af menneskelegemet ved dissektion. Ligene blev stjålet dels fra rettersteder, dels ved natlig opgravning på kirkegårde af døde, begravet samme dag. Den schweiziske anatom Felix Plater (1536-1614) har i sine efterladte papirer givet en utilsløret beskrivelse af sin deltagelse i adskillige ligrøverier. Ligrøveri forekom hyppigt i Storbritannien indtil begyndelsen af 1800-t., da lig af henrettede ikke kunne modsvare efterspørgslen fra de mange private anatomiskoler.

Siden midten af 1900-t. tilvejebringes lig til videnskabelige undersøgelser ved testamentering til universiteternes anatomiske institutter.

I Militær straffelov fra 2005 benyttes betegnelsen ligrøveri om den forbrydelse under væbnet konflikt, som består i uberettiget at tilegne sig ting fra en person, der er dræbt ved en krigshandling.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig