leasing

Leasing er en speciel form for udlejning af driftsinventar, biler, bygninger eller andre erhvervsaktiver.

I leasingforhold kaldes udlejer leasinggiver eller lessor, mens lejer eller bruger kaldes leasingtager eller lessee. Leasing er en amerikansk inspireret konstruktion og dækker over to vidt forskellige aftaleformer.

Operationel leasing ligner en klassisk lejeaftale, men med det formål at stille driftsudstyr til rådighed i en begrænset periode. Leasingtageren kan dermed benytte dette udstyr uden at skulle investere i det.

Ved finansiel leasing er formålet at finansiere brugerens anskaffelse og langsigtede brug af erhvervsaktiver, evt. samtidig med at leasinggiver opnår skattemæssige fordele, først og fremmest ret til afskrivning.

Ved finansiel leasing vil der som oftest optræde en tredjepart, nemlig leverandøren af det leasede. Vedrører leasingaftalen aktiver, som før leasingaftalen ejedes af den erhvervsdrivende selv, tales der om sale and lease back (tilbageleasing), hvorved den erhvervsdrivende leasingtager normalt får frigjort midler. Da leasinggivers hovedinteresse ved finansiel leasing er at sikre forrentningen af det beløb, han eller hun har investeret i det leasede, opbygges aftalen som oftest således, at summen af leasingydelserne i aftalens grundperiode modsvarer leasinggivers anskaffelsesomkostninger og forrentning.

Kreditaftaleloven gælder som udgangspunkt ikke for leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale, jf. Kreditaftalelovens § 3, stk. 1, nr. 5. Leje- og leasingaftaler er heller ikke omfattet af kreditaftalebegrebet. Kreditaftalelovens § 52 a finder dog anvendelse på aftaler om leasing af motorkøretøjer, uanset om der er fastsat pligt til at købe motorkøretøjet.