laudanum

Artikelstart

Laudanum er en betegnelse, der oprindelig blev indført af Paracelsus for et præparat, der bl.a. indeholdt pulveriseret guld og perler. I 1600-tallet indførtes betegnelsen af den engelske læge Thomas Sydenham om opium opløst i alkohol (opiumstinktur) til behandling af bl.a. smerter, diarré, nervøsitet og søvnløshed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet laudanum er vist en omdannelse af middellatin labdanum via latin ladanum 'blød harpiks', af græsk ladanon, af plantenavnet ladon, ledon 'soløje', se Cistus.

Indtil slutningen af 1800-tallet var brugen vidt udbredt; bl.a. var briterne Samuel Coleridge, Thomas de Quincey og Dante Gabriel Rossetti kendt for at være misbrugere af laudanum. Forgiftninger, også i forbryderisk øjemed, var velkendte.

Laudanum indeholdende ekstrakter af kanel, kryddernellike, safran og opium svarende til ca. 1 % morfin kunne ordineres i Danmark indtil 1933. Det blev anset som et særlig estimeret og mytisk præparat fra gamle dage.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig