Løvstikke.

.

Løvstikke er en slægt med tre arter i skærmplantefamilien, hjemmehørende i Middelhavsområdet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet løvstikke er en fordanskning af det latinske navn.
Også kendt som

Levisticum, maggiurt..

Arten løvstikke (Levisticum officinale) findes undertiden forvildet i Danmark fra tidligere dyrkning. Det er en 1-3 m høj, flerårig urt med dobbelt fjersnitdelte, noget stive, glinsende blade. Blomsterstanden er en typisk dobbeltskærm med storsvøb, småsvøb og bleggule blomster.

Løvstikke i madlavning

Løvstikke har været dyrket siden romersk tid. Jordstængel og unge blade kan bruges som salat eller krydderurt. Den har en stærk, selleriagtig smag. Den kan anvendes i supper, farser og pølser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig