Purløg.

.

Løg. 1 Blomsterstand af vild løg (Allium oleraceum) med formeringsløg. Lignende organer findes hos fx brandlilje (Lilium bulbiferum). 2 Kappeklædt løg hos guldstjerne (Gagea) med løvblade, hvis nederste del danner løget. 3 Skælklædt løg af kranslilje (Lilium martagon). 4 Kappeklædt løg hos tulipan (Tulipa) i fire stadier. I årets løb er næringen i det gamle løg opbrugt, og der er i bladhjørnerne dannet sideskud, der bliver til hhv. foryngelsesløg og formeringsløg, sideløg; her et stort foryngelsesløg og et lille formeringsløg, mens der hos fx skalotteløg og hvidløg dannes et stort antal sideløg; hos hvidløg kaldet fed. I modsætning til foryngelsesløget, der fortsætter samme plante i næste vækstsæson, er formeringsløg anlæg til en ny plante.

.

Skalotteløg med top. Toppen er meget anvendelig også.

.

Løg, Allium, slægt i narcisfamilien med 500-700 arter i Europa, hvor de fleste findes i Middelhavsområdet, varmt tempereret Asien og Nordamerika; enkelte arter når som vildtvoksende mod syd til Etiopien.

Arterne er flerårige med kort jordstængel og løgformet opsvulmning af bladbaserne; blomsterne er som regel små og mange sammen i tætte skærme omgivet af to hindeagtige hylsterblade; de fleste arter afgiver kraftig lugt af løgolier, når de beskadiges.

I Danmark findes syv vildtvoksende arter: Skovløg (Allium scorodoprasum) og vild løg (A. oleraceum) er ret almindelige i lysåbne skove og på diger; ramsløg (A. ursinum) med store, hvide blomster breder sig i kystskove mange steder i landet; sandløg (A. vineale) findes hist og her på kystskrænter langs de indre farvande; purløg (A. schoenoprasum) vokser vildt på kystklipper på Bornholm; kølet løg (A. carinatum) er nu næsten forsvundet.

Gastronomisk

Gastronomisk omfatter løg: kepaløg, skalotteløg, snitløg (purløg, pibeløg), hvidløg og porre.

Udvalgte arter og varieteter

  • etageløg (Allium cepa var. viviparum)
  • guldløg (A. moly)1
  • hvidløg (A. sativum)
  • kepaløg, løg (A. cepa var. cepa)
  • kinaløg (A. tuberosum)
  • kæmpeprydløg (A. giganteum)1
  • middelhavsprydløg (A. sphaerocephalon)1
  • perleløg (A. ampeloprasum)
  • pibeløg (A. fistulosum)
  • porre (A. porrum var. porrum)
  • purløg (A. schoenoprasum)
  • skalotteløg (A. ascalonicum)

Kepaløg anvendes rå eller tilberedte (stegte, kogte, glaserede) som garniture. De er smagsgivere i mange forskellige retter og bruges som egentlig grøntsag i tærter, supper og sovse. De kan også farseres og spises som en selvstændig ret. Mest anvendt er de gule kepaløg, mens de røde især anvendes rå til marinerede sild og til smørrebrød. Meget små, hvide kepaløg, perleløg, bruges til eddikesyltning. En nyhed i 1990'ernes Danmark var forårsløget, som er et kepaløg, der oftest anvendes råt.

Skalotteløg anvendes udelukkende til madlavning og er en af de vigtigste smagsgivere i europæisk køkken. Det findes i adskillige varieteter med stor forskel i farve, smag og styrke.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig