læsning (Læsevaner)

Læsning (Læsevaner), Læsevaner er en samlebetegnelse for befolkningens brug af læsestof. Siden 1940'erne har branche- og medieorganisationer, markedsanalyseinstitutter, offentlige institutioner og forskere jævnlig undersøgt, hvilke dele af befolkningen der læser skøn- og faglitteratur, aviser, ugeblade, magasiner m.m. Resultaterne offentliggøres i Dansk Mediaindeks, Socialforskningsinstituttets fritidsundersøgelser, Dansk Medie- og Kulturstatistik og diverse enkeltundersøgelser, mens markedsanalyser af konkurrencehensyn ofte er interne. Dataindsamling foregår ved, at repræsentative befolkningsudsnit interviewes om læsefrekvens, lekturevalg og medievaner, mens receptionsforskningen bruger dybdeinterview til at belyse læseformer, fx hvordan læsning påvirker erfarings- og meningsdannelse, hvordan køn, uddannelsesgrad, miljø etc. præger læserholdninger og læsemåder, og hvordan forskellige socialgrupper opfatter tekster forskelligt.

Læseundersøgelser svinger i metodik, omfang og pålidelighed, idet opgivelser om kulturaktivitet ofte farves af ønskedrømme og pral, men når undersøgelser sammenholdes kritisk med hinanden og med registrering af biblioteksbenyttelse, bogkøb o.l., tegner der sig gennemgående mønstre. Alt i alt er der fem hovedtendenser i udviklingen af læsevaner i Danmark — og til dels i Vesten — siden 1945:

1) Generelt er læsning af bøger, især faglitteratur, ligesom anden kulturaktivitet knyttet sammen med faktorer som ung alder, bopæl i byerne (især hovedstadsområdet), højere uddannelse og højere indtægt, mens læseaktiviteten omvendt falder med højere alder, bopæl i landdistrikter, lavere uddannelsesgrad osv.

2) I perioden 1950-80 faldt avislæsningen, mens boglæsningen steg støt, fra 1960'erne med 4-5% om året, i takt med biblioteks- og uddannelsesudbygningen, nye formidlingsformer (billigbøger og bogklubber) og den generelle velstandsudvikling. Konkurrencen fra tv ramte primært avis- og ugebladslæsning, især blandt unge, i første omgang ikke læsning af skøn- og faglitteratur. Da væksten kulminerede omkring 1982, var skønsmæssigt 80-85% af den voksne befolkning daglige avislæsere og 75-80% ugebladslæsere, 50-55% var aktive boglæsere og biblioteksbrugere, og endnu 10-15% sjældnere, men dog regelmæssige boglæsere. Ved sin vægt på decentralisering havde kulturpolitikken fået tag i store dele af den ikke-læsevante befolkning, så læseaktiviteten steg forholdsvis mere i landdistrikter, blandt 25-49-årige, ufaglærte arbejdere, landmænd, folkeskoleuddannede og kvinder. Tilsvarende skete der en social udligning i bogvalget, så større dele af befolkningen læste de samme tekster, ofte af højere kvalitet.

3) Undersøgelser af børns og unges læsevaner viser, at begge køns læseaktivitet stiger, indtil de er 14-15 år, men efter et fald sker en kønsrolledeling, så piger læser mere end drenge. Fra 1950'erne synes børns og unges læsemønstre at være blevet mere homogene, til dels uniformerede, især pga. seriebøger, og børnenes øgede læsning trak delvis de voksne med.

4) Fra ca. 1982 konstateredes stagnation og siden fald i voksnes og især unge "bogdropperes" læse- og biblioteksaktivitet i takt med den skærpede konkurrence fra lyd-, billed- og datamedier. Fra midten af 1990'erne er nedgangen stabiliseret, men de foregående tiårs udligning i læsevaner synes afløst af social polarisering, så læsning i stigende grad falder sammen med højere uddannelse og højere social status, og der opstår en voksende kløft mellem et mindretal af veluddannede, kritiske kulturbrugere og et flertal af passive kulturforbrugere.

5) Fra 1980'erne, sammenfaldende med kvinders voksende rolle inden for kulturliv og uddannelse, er pigernes/kvindernes andel af boglæserne stigende, mens drenges/mænds læsning, især af skønlitteratur, er faldende.

Der er delte meninger om, hvordan skiftet fra bogstav- til billed- og lydkultur på længere sigt vil præge læsemønstret og evt. gøre aviser og bøger til specialmedier, ligesom der er delte meninger om læseundersøgelsernes gyldighed. I alle tilfælde er de faldende tal for avis- og boglæsning nok også udtryk for, at disse medier generelt har fået en lavere status, så flere udtaler sig utilsløret om deres læsevaner.

Gå til starten af artiklen om læsning.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig