Et lægeløfte er en personligt afgivet erklæring om at udføre lægegerningen samvittighedsfuldt. Det danske lægeløfte blev indført på Københavns Universitet af professor Johan D. Herholdt i 1815 som en betryggelse af den offentlige sikkerhed. Ved udformningen af lægeløftet støttede man sig til den overleverede hippokratiske lægeed, hvis ordlyd er gengivet i artiklen om Hippokrates.
Siden lægeløftets indstiftelse har lægevidenskabelige kandidater efter bestået embedseksamen aflagt løftet i dets oprindelige, uændrede form over for det medicinske fakultets dekan. Ifølge Autorisationslovens § 27, stk. 1, kan en lægevidenskabelig kandidat kun opnå autorisation som læge, hvis lægeløftet er aflagt, men herudover har lægeløftet ingen retsvirkning for virket som læge. Enkelte lægevidenskabelige kandidater afstår fra at aflægge lægeløftet og er dermed afskåret fra at bruge betegnelsen læge, men kan bruge betegnelsen cand.med.
Kommentarer (2)
skrev Peter E. Christensen
Jeg har netop redigeret artiklen, så layoutet er blevet bedre, og den er blevet nemmere at læse.
svarede Peter E. Christensen
Det store citat står nu skrevet på samme måde, som det store citat i artiklen om nobelprisen på https://denstoredanske.lex.dk/nobelprisen.
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.