Lås, mekanisk anordning, som fæstner eller fastgør en bevægelig del, fx en dør, til en fast del, fx en karm. Låse findes i mange forskellige udformninger afhængigt af konstruktion (mekanisk, elektrisk) og anvendelsesområde (dør, vindue, cykel, bil).
Åbning af låsen sker fx ved brug af nøgle, pinkode eller magnetkort; de mest moderne låsemetoder er udstyret med personlige "nøgler", som kræver brug af fx fingeraftryk eller stemme, hvorefter de ved rette mønster åbner låsen elektrisk. Andre slags låse er fx hænge- og møntlåse, bogstav- eller tallåse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.