kunstnernavn

Kunstnernavn, opdigtet eller manipuleret navn, som en person optræder under i sit kunstneriske virke i stedet for sit egentlige navn; jf. pseudonym.

Inden for de forskellige kunstarter anvendes kunstnernavne med forskellige formål. Hvis det private navn er for gennemsnitligt og virker for ordinært, er det nærliggende at konstruere et alternativ, der indprenter sig i hukommelsen og ligger godt i munden. Typisk i den henseende er navne fra cirkus- og varietéverdenen, der appellerer til fantasien med sydlandske eller eksotiske lyd- og skriftbilleder som Elvira Madigan og Mata Hari.

Et kunstnernavn kan også signalere aristokratisk herkomst og aura. Ingen af de tre filminstruktører Erich von Stroheim, Josef von Sternberg eller Lars von Trier er født med det adelige "von" i navnet, men har indføjet det på eget initiativ.

Netop i filmindustrien og den øvrige massekultur er der ellers utallige eksempler på, at et produktionsselskab eller en manager har anbefalet en kunstner at føre et mere fængende navn end det oprindelige.

Kunstnernavne har også kunnet tjene som camouflage og beskyttelse. Især i 1800-tallet var det ikke velset, at kvinder skrev skønlitterære værker; derfor lod de gerne deres bøger offentliggøre under et mandsnavn, fx George Eliot. Karen Blixens brug af pseudonymet Isak Dinesen kan ses som en sen reminiscens af denne tradition.

Antisemitisme bevirkede både i Tyskland før 1933 og i USA en tilbøjelighed til at neutralisere udpræget jødiske navne, især inden for den massekultur, der skulle appellere til det store publikum.

Kunstnernavne kan også forbedre eller tydeliggøre den signalværdi, man ønsker den eller de pågældende forbundet med. Da de danske popsangere Gustav Winckler og Otto Brandenburg skulle lanceres på det tyske plademarked, fandt man ikke navnene nordiske nok og valgte i stedet at kalde dem Gunnar Winckler og Ole Brandenburg, fordi der var salg i skandinaviske solister. Manipulationerne havde dog ikke den ønskede effekt.