Erich von Stroheim

Erich von Stroheim, Erich Oswald Stroheim, 22.9.1885-12.5.1957, østrigsk filminstruktør og skuespiller. Erich von Stroheim rejste i 1908 til New York og i 1914 til Hollywood, hvor han bl.a. var instruktørassistent og rådgiver hos D.W. Griffith.

Med sit bryske udseende fik han ofte roller som kynisk militærperson, en typecasting, han selv understøttede ved at hævde, at han stammede fra en adelig preussisk officersfamilie; i virkeligheden var han søn af en jødisk hattemager fra Preussen, som havde slået sig ned i Wien.

Stroheim debuterede som instruktør i 1919 med Blind Husbands (Blinde Ægtemænd), hvor han selv spillede en dekadent europæisk militærmand. Samme rolle havde han i Foolish Wives (1922, Rouletten), som overskred sit budget voldsomt, hvilket indledte en konflikt mellem den komprosmisløse, legendarisk overdådige, geniale og visionære kunstner og filmstudierne med deres kortsynede kommercielle interesser. Producenternes hyppige indgreb frustrerede ham stærkt, hvilket medvirkede til, at hans instruktørkarriere blev kortvarig.

Værst gik det ud over den oprindelig ni timer lange Frank Norris-filmatisering Greed (1924, Guld), der blev klippet ned til under en tredjedel; alligevel står den som et af stumfilmens mesterværker. 1928-29 instruerede Stroheim sin sidste film, Queen Kelly, som han dog ikke færdiggjorde, da filmens stjerne, Gloria Swanson, fik ham fyret og et par år senere udsendte en ændret version i Europa.

Siden arbejdede Erich von Stroheim som skuespiller, og en af hans glansroller er netop i samspil med Gloria Swanson i Billy Wilders Sunset Boulevard (1950, Sunset Boulevard). Hans største præstation var dog rollen som den desillusionerede, men hæderlige og gammeldags patriotiske tyske officer i Jean Renoirs La Grande illusion (1937, Den store Illusion). Rollen var oprindelig kun af mindre omfang, men voksede i Stroheims hænder og blev filmens mest uforglemmelige.