Kumquat er en fællesbetegnelse for frugterne af den sydøstasiatiske planteslægt Fortunella med fem arter i rudefamilien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af kantonesisk gam 'guld' og gwat 'appelsin'.
Også kendt som

Fortunella japonica

De henføres ifølge de nyeste resultater til Citrus-slægten. Det er små, ofte tornede buske med hvide blomster. De dyrkes især i Kina og Japan og i senere tid også i Europa og som potteplante. Frugterne er 3-4 cm lange, ovale og orange.

Kumquat i madlavning

Skindet er sødt, aromatisk, mens det ret tørre indre er snerpende surt. Anvendes mest kogt i sukkerlage som garniture til indiske og orientalske retter og til chutney og marmelade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig