Kuffertfisk er en familie af tilnærmelsesvis kasseformede benfisk med et et solidt panser af sammenvoksede skæl. Sammen med bl.a. kuglefisk og aftrækkerfisk danner de ordenen fastkæber.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Ostraciidae
Der kendes syv slægter med i alt ca. 25 arter, som er udbredt i alle tropiske kystfarvande. De største kuffertfisk kan blive op mod 60 cm, men de fleste er betydeligt mindre. Kuffertfisk er ofte ret farvestrålende, og flere arter har horn.
Kuffertfisk lever af fastsiddende smådyr og alger. Mange arter kan udskille en gift (ostracitoksin), der er dødelig for andre fisk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.