Krydshoved, maskindel mellem stempelstang og plejlstang i store dobbeltvirkende stempelmotorer, fx skibsdieselmotorer, stationære dieselmotorer til nødstrømsforsyning og dampmaskiner.

Krydshovedet og den hermed fast forbundne ende af stempelstangen tvinges ved glideflader til at bevæge sig retlinjet frem og tilbage i stemplets bevægelsesretning. Plejlstangen er ved et hængselled forbundet til krydshovedet med en akseltap, som kan være anbragt enten i krydshovedet eller i plejlstangen. Der skelnes derfor mellem tapkrydshoved og lejekrydshoved.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig