Kronologi, (af krono- og -logi, dvs. 'læren om tid(en)'), tidsregning, læren om tidens inddeling. De fleste menneskelige samfund har fundet det nødvendigt at udvikle systemer til tidsregning til fx religiøse, juridiske og/eller historiske formål. Systemerne afviger betydeligt fra kultur til kultur, ligesom de er undergivet forandring gennem tiden.

Inddelinger

De vigtigste inddelinger af tiden er døgnet, ugen, måneden og året. Døgnet defineres som en hel omdrejning af Jorden om sin akse. Denne omdrejning er opdelt i 24 timer, det såkaldte soldøgn, eller 23 timer 56 minutter 4 sekunder, stjernedøgnet, dvs. tiden mellem to kulminationer af en bestemt stjerne. For den historiske kronologi har kun soldøgnet betydning. Ugen består af syv døgn og er ikke baseret på astronomiske fænomener. Man ved ikke, hvor syvdagesugen er opstået, men den er sandsynligvis af orientalsk oprindelse. Fra jøderne, der også anvendte en syvdagesuge, blev ugebegrebet optaget i romersk og siden i kristen kronologi. Måneden beregnes ud fra Månens omløb om Jorden og defineres som enten tiden, indtil den atter når en bestemt stjerne (den sideriske måned på 27 dage 7 timer 43 minutter), eller tidsrummet mellem to tændinger af nymånen (den synodiske måned på 29 dage 12 timer 44 minutter 3 sekunder). Kun den synodiske måned har betydning for den historiske kronologi. Året kan siges at være defineret ved to slags observationer: Dels årstidernes vekslen og gentagelse, dels den astronomiske observation, at Solen efter et tidsrum på 365 dage 5 timer 48 minutter 46 sekunder atter indtager samme stilling i forhold til Jorden (det såkaldte solår eller tropiske år). Stjerneåret, dvs. den tid, det tager for Solen at gennemløbe sin bane med en fiksstjerne som udgangspunkt (365 dage 6 timer 9 minutter 10 sekunder), er uden betydning for den historiske kronologi. Det største problem for al kronologi er at få ovennævnte inddelinger til at gå op i en højere enhed, eftersom ingen af dem udgør en rational andel af hinanden. De forskellige kronologiske systemer arbejder derfor alle med tilnærmelser af forskellig art. Vedr. kalenderens opbygning i de forskellige kulturkredse, se kalender.

Betegnelser for året

For at kunne skelne mellem de enkelte år anvendes forskellige systemer. Med "epoke" betegnes et udgangspunkt for en "æra", det princip, hvorefter man nummererer årene. Blandt de forskellige epoker kan nævnes Verdens skabelse (fx i jødisk kronologi, hvor epoken er 7. oktober 3761 f.Kr., eller i den byzantinske æra med epoken 1. september 5509 f.Kr.), byen Roms grundlæggelse (21. april 753 f.Kr., datering ab urbe condita, a.u.c.), Muhammeds udvandring til Medina (16. juli 622 e.Kr.), grundlæggelsen af et bestemt dynasti eller tiltrædelsen af en bestemt konge samt den i vore dage mest udbredte, Kristi fødsel, som blev indført af munken Dionysius Exiguus i 525 og udbredtes gennem historieskriveren Beda i 700-t. (se anno).

I det gamle Rom var det normalt at angive året med de to konsulers navne, et system, der havde paralleller i den assyriske datering efter limmum-embedets indehavere og den klassiske athenske datering efter byens archonter.

En tredje mulighed er at angive årets placering i en eller flere cykler, fx den fireårige olympiade, den 15årige indiktion, den 19-årige gyldentalscyklus eller den 28-årige solcyklus for blot at nævne de mest gængse græsk-romerske og kristne systemer (se også cyklus).

Årets begyndelse

I kristen kronologi er mange forskellige datoer blevet anvendt som årets første dag, men her kan blot nævnes nogle få. I den gamle romerske kalender begyndte året 1. marts, men med Julius Cæsars kalenderreform og indførelsen af den julianske kalender blev 1. januar årets første dag. Hvor der anvendtes datering efter den græske indiktion, der blev brugt i Det Byzantinske Rige, i Rusland og i dele af Syditalien, lå årets begyndelse 1. september. En særlig besværlig tradition var det såkaldte påskeår, som begyndte enten langfredag eller påskelørdag.

Kalenderreformer

Gennem tiderne har adskillige kalenderreformer fundet sted, og endnu flere forslag har været fremme. Den mest succesfulde er nok den gregorianske kalender, der bruges i dag. Den republikanske kalender (se den franske revolutionskalender), der søgtes indført i Frankrig, fik derimod ikke nogen lang levetid og blev afskaffet af Napoleon fra 1806. Siden har der i internationalt regi været flere forsøg på at indføre en mere hensigtsmæssig kalender end den gregorianske, men uden held. Da de eksisterende kalendersystemer er stærkt forankrede i de kulturer, de er opstået i, er det ikke let at opgive så stærke identitetsskabende elementer til fordel for nyskabelser.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig