Anno er tidsregning i år efter Kristi fødsel. Anno blev først anvendt af munken Dionysius Exiguus i 525. Indtil da havde man anvendt flere forskellige dateringssystemer. Det nye system var længe om at slå igennem, men blev efterhånden enerådende både i brevdateringer og i historieskrivning.

Faktaboks

Etymologi

Anno er en latinsk bøjningsform af annus 'år'

De almindelige former er anno Domini eller Christi ('i det Herrens (el. Kristi) år').

Kommentarer (7)

skrev Karsten Kynde

Året for den dionysiske tidsregnings opfindelse angives (fx i henv. til Dionysius) til 525

skrev John Howard Lind

Når der nu nævnes "Indtil da havde man anvendt flere forskellige dateringssystemer." Så havde man faktisk fortsat flere og derfor kunne man nok også komme ind på begrebet "Anno Mundi", AM el. A.M. altså datering i forhold til Verdens skabelse. Det brugtes i det bysantinske og ikke mindst russiske materiale. For sidstenævnte brugtes det helt op til Peter den Stores reformer. Dermed er der mange dateringer, der skal omsættes til Anno Domini med utallige problemer til følge.

svarede Anders Leegaard Knudsen

Betegnelsen "Anno Mundi" bruges navnlig i engelske gengivelser af byzantinske og jødiske dateringer. I Byzans var betegnelsen "Etos Kosmou" (jeg kender ikke den russiske udgave) og i jødisk kronologi "Livryat haOlam". Jeg har ikke set "Anno Mundi" brugt i danske tekster om dateringer efter verdens skabelse. I artiklen "kronologi" er begge dateringer omtalt i afsnittet "Betegnelser for året", og det er efter min mening tilstrækkeligt. Eventuelt kan man lave en henvisning i artiklen "anno" til artiklen "kronologi".

skrev John Howard Lind

AM er en fagterm, som ikke forklares i artiklen "kronologi", derfor kunne det være relevant og naturligt at forklare den under den "anno", når der nu er et sådant opslagsord.

svarede John Howard Lind

Nu beskæftiger lex.dk sig med andet end dansk historie og bruger en masse fagtermer, der ikke relaterer sig til dansk historie el. normalt bruges på dansk. Men det er så op til dig!

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig