krebseavl

Krebseavl er fødevareproduktion af krebs i akvakultur. Det foregår i hele verden med anvendelse af mange krebsearter og opdrætsteknikker. Avlen er af størst omfang i troperne.

I Danmark og andre tempererede lande er krebseavl i modsætning til avl af laksefisk ubetydelig og foregår mest på ekstensiv basis med et relativt lavt arealudbytte. I Danmark anvendes udelukkende den naturligt forekommende flodkrebs (Astacus astacus). Alle andre arter er forbudt jævnfør Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 495 af 16/6 1994 og nr. 334 af 26/5 1999.

Avlen i Danmark foretages mhp. udsætning af småkrebs i krebsetomme damme og småvande, hvori videre opvækst kan sikre et krebsefiskeri. Årligt udsættes (registreret) i Danmark ca. 20.000 avlede krebs, men behovet er langt større.

Ved krebseopdræt sikres vha. forskellige tekniske indretninger den størst mulige overlevelse og vækst af ynglen. Den mest ekstensive metode er at lade krebsene yngle i naturlige damme og småvande, hvorefter en udtynding kan finde sted ved fiskeri eller sortering. I mere intensive anlæg fjerner man ofte de voksne krebs, efter at ungerne har forladt moderens halelemmer, for at sikre størst mulig overlevelse og undgå kannibalisme på ynglen. Velegnede avlsdamme har varierede vanddybder på op til 4 m, således at vandtemperaturen i maj-september, hvor krebsene vokser, når op på ca. 20 °C. Fiskearterne ål, aborre og ferskvandskvabbe må ikke forekomme, da de æder krebs, som er ved at skifte skal. Bunden skal være fast og gerne med brinker, så krebsene kan grave eller finde skjulesteder. Der skal være undervandsplanter, som ilter vandet. Fodring i vækstsæsonen med korn, kartofler, rodfrugter og kød kan forøge vækst og overlevelse.