Krap. Nogle stoffer bindes til knoglevæv under dannelse, bl.a. alizarin (kraprødt). I små doser er stoffet ugiftigt, og indtages det med føden, kan det gennem en periode farve det nydannede knoglevæv. Her ses et tværsnit af skinnebenet fra en rotte. De knoglelameller, der dannedes under alizarinfodringen, fremtræder intenst rødfarvede, mens det øvrige knoglevæv pga. belysningen synes grønligt. Farvefænomenet blev beskrevet i 1736 af en ung læge efter en middag hos en ven, der fremstillede tekstilfarver, herunder kraprødt. Planteaffaldet benyttedes som foder, bl.a. til den gris, der havde udgjort måltidet. Denne opdagelse blev begyndelsen på udviklingen af en metode til studiet af knoglers vækst, som anvendes den dag i dag.
Krap, Rubia tinctorum, flerårig urt i krapfamilien; stammer fra Middelhavsområdet. Den har kransstillede blade, gulgrønne blomster og sorte stenfrugter og klatrer vha. talrige småtorne på stængler og bladnerver.
Krap var op til 1800-t. Europas vigtigste farveplante til rødfarvning (se alizarin, kraplak og farveplanter).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.