Alizarin, 1,2-dihydroxyantrakinon, organisk forbindelse, et rødt farvestof, der også var kendt i antikken. Det er udvundet fra rødder af krap, Rubiaceae, og benyttes til farvning af bomuld og silke. Det anvendes i kombination med metalsalte (fx af calcium, aluminium og chrom) som bejdsefarvestof, hvorved opnås forskellige farvenuancer, fx purpurrød, rosarød og brunviolet. Også mange derivater af alizarin anvendes som farvestoffer.

Alizarin fremstilles syntetisk ud fra antrakinon ved sulfonering og efterfølgende hydroxylering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig