Kornmonopolet, den faktiske monopolstilling på det danske og det søndenfjeldske norske marked, som danske kornproducenter opnåede ved regeringens forordning af 16.9.1735, der forbød import af korn til Danmark og det sydlige og østlige Norge.
Kornmonopolet var et led i den økonomiske helstatspolitik, og formålet var at give de danske godsejere, der i forvejen besad et reelt monopol pga. en næsten prohibitiv importtold, et sikkert afsætningsmarked til højere priser.
Modsat jernmonopolet indeholdt kornmonopolet ikke en prismæssig maksimumgrænse, så producenterne og kornkøbmændene kunne selv bestemme prisen.
I Norge rejstes gentagne klager over kornmonopolet, og når det norske landbrug ramtes af kriseår, måtte regeringen i København give dispensation fra kornmonopolet, ofte over længere tidsrum. Det synes dog ikke muligt at påvise nogen direkte sammenhæng mellem kornmonopolet og årene med høj dødelighed i Norge i monopoltiden.
Kornmonopolet ophævedes endeligt i 1788 i forlængelse af Lofthusrejsningen (se Christian Jensen Lofthus), men også i erkendelse af dobbeltmonarkiets kornunderskud og under indtryk af de nye tanker om fri konkurrence og frihandel.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.