Kornet (af fr. cornette) var en militær gradsbetegnelse.

Oprindelig var kornet den laveste officersgrad ved kavaleriet, og hans opgave var blandt andet at føre sin afdelings estandart, dvs. rytterfane. Den tilsvarende stilling ved infanteriet blev benævnt fenrik. Kornetter og fenrikker blev afskaffet i den danske hær ved Hærloven af 1816.

Ved Hærloven af 1909 genindførtes betegnelsen kornet i den danske hær, men denne gang som en underofficersgrad der var placeret imellem sergent og korporal. Underofficersgraden kornet blev afskaffet i 1951.

Se mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig