En kontakt er en mekanisk eller elektrisk komponent, der kan tilslutte eller afbryde strømmen i en ledning.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kontakt kommer af latin contactus 'berøring', af kon- og tangere 'røre, angå'.

Også kendt som

afbryder

I industrien og i højspændingsnettene kaldes kontakter ofte afbrydere. I den almindelige el-installation i huse bruges kontakt om den fysiske anordning, hvormed man kan tænde og slukke for en lampe eller et andet elektrisk apparat. Indretningen fungerer ved hjælp af en trykknap eller vippeanordning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig