Konfektion. Tilskæreriet i den danske tekstilvirksomhed Brandtex i Brande, der blev stiftet i 1935 og har ca. 2000 ansatte, heraf ca. 700 i Brande. Stofbanerne ligger i flere lag på oplæggerbordene. Fotografi fra 1997.

.

Konfektion, færdigfremstillet beklædning. Færdigsyet tøj fik først praktisk betydning, da Europas militær fra 1600-t. krævede store mængder ens uniformer til laveste pris. De tidligste former for civile færdigsyede klædningsstykker kendt i Danmark var dem, hosekræmmeren solgte til bønderne og på markeder i 1700-t. Efter Den Franske Revolution begyndte man også at fremstille tøj til borgere; det fortsatte op gennem 1800-t., men først efter 1. Verdenskrig kan man tale om en egentlig industri.

Faktaboks

Etymologi
Ordet konfektion kommer via fransk confection fra latin confectio 'fuldførelse', af conficere, se konfekt.

Konfektionsproduktionen fik stor betydning for den tøjindustrielle udvikling, som til gengæld var en forudsætning for at lave konfektion, fx symaskinen. Fra 1860-70'erne var salget af dameovertøj, herreveste og bukser i konfektion ved at blive almindeligt, og sortimentet støt voksende, hvilket havde indflydelse på udviklingen inden for manufakturhandelen. Man begyndte at se udstillingsvinduer, reklamer og større forretninger. Selve fremstillingsprocessen skiftede også karakter. Syerskerne samledes i systuer, og stoffet tilklippedes, inden det blev fordelt. For at opnå den for konfektion så væsentlige ensartethed i kvalitet og forarbejdning specialiseredes arbejdet, hvorved man tillige opnåede den effektivitet, der betyder lave omkostninger og dermed salgspriser.

Fra 1920'erne fulgte konfektionen den øvrige industrielle udvikling, og man begynder at kunne tale om egentlig masseproduktion, hvor tøjet fremstilles på fabrikker. Til forskel fra skrædderi (se skrædder) betegner konfektion fremstilling af tøj efter standardmål, der gradueres op og ned til forskellige standardstørrelser. Det kan kun lade sig gøre med et tilskæringssystem, der i stedet for fortidens kropsnære buede sømme bygger grundformerne på lige sømme, vinkler og indsnit; denne produktionsform påvirker tidens modeudtryk. Den moderne konfektion fås i mange variationer og kvaliteter, fra postordresalg til de store modehuses prêt-à-porter-kollektioner. Konfektionstøjets stigende kvalitet har haft en sælsom afsmitning på den regulære haute couture og modedesign. Her slipper man fantasien løs uden mere at tænke på anvendeligheden — den tilgodeses af "stangtøjet", som til gengæld henter inspiration i visionerne.

Skønt produktionstiden er blevet mindre, er konfektionsindustrien alligevel så løntung, at deter svært for den europæiske industri at konkurreremed lande, hvor timelønnen er væsentlig lavere. Der har derfor udviklet sig en handel, hvor CAD-stationer (computer aided design) i fx Danmarkoverfører instruktioner til tilskærermaskiner i fx Bangladesh. Dette har gjort det muligt for den danske konfektionsindustri at overleve. Se tekstiler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig