Kokosnød og åbnet kokosnød med kokos.

Kokos er det hvide "kød" fra en nyhøstet kokosnød. Kokos kan spises direkte, eller det kan rives til kokosmel eller presses til kokosmælk. Frisk kokos har kort holdbarhed, da vandindholdet er højt (ca. 40 %).

Kokosmel

Kokosmel fremstilles ved, at kokos rives og derefter tørres, så det kan holde sig. Kokosmel har et højt indhold af fedt og kostfibre. Det indeholder således 61 % fedt, 25 % kostfibre, 6,5 % protein og 5 % kulhydrat. Vandindholdet er kun 2 %. Kokosmel anvendes i Danmark til kager og som tilbehør til asiatiske retter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig