Kokoro er et centralt begreb i japansk kultur, og i særdeleshed i Japans nye religioner. Det oversættes bedst ved "hjerte", men dækker også "selvet", "sindsligevægt" og "sind". Et kendt ordsprog lyder i dansk oversættelse: "både lidelse og lykke afhænger af kokoro", det vil sige hvordan vi forholder os til livets omskifteligheder.

Faktaboks

Udtale

Det japanske kanji-tegn for kokoro kan også udtales shin.

Begrebet er et nøgleord i shingaku-bevægelsen, der blev grundlagt af Baigan Ishida. Kokoro er også titlen på en af de vigtigste japanske romaner af Soseki Natsumi fra 1914.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig