Kokon, beskyttende hylster, som visse dyr spinder af sekrettråde. Bedst kendt er den type, som spindes af natsværmerlarver inden forpupningen, og som for enkelte arters vedkommende danner grundlag for silkeindustrien. Insekter spinder puppekokonernes tråde med omdannede spytkirtler eller de malpighiske rør.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kokon kommer af fransk cocon, via latin fra græsk kokkos 'kerne, nød'.

Også ægkapslen hos nogle biller samt hos regnorme og igler kaldes kokon. Vedr. kokonfibre, se naturfibre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig