Knotenskifer, (1. led vist af ty. Knoten 'knude'), finkornet, skifret, metamorf bjergart med talrige større korn (porfyroblaster), der som regel kun udgøres af ét mineral. Bjergarten dannes ved kontaktmetamorfose eller mere sjældent ved statisk omkrystallisation af bjergarterne lerskifer, slate og fyllit. Se metamorfose.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.