Metamorfose, omdannelse. Inden for geologi er metamorfose den proces, hvorved eksisterende bjergarter ved deformation og/eller omkrystallisation omformes til metamorfe bjergarter, de mest udbredte bjergartstyper i jordskorpen.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet metamorfose kommer af gr. metamorphosis 'forvandling', af meta- og afledn. af morphe 'form'.
Ved metamorfose omdannes ikke alene sedimentære og magmatiske, men også tidligere metamorfoserede bjergarter. Omdannelserne kan være så omfattende, at den oprindelige bjergart ikke med sikkerhed kan identificeres. Metamorfose foregår i faste bjergarter og udspiller sig under jordoverfladens forvitrings- og sedimenthærdnende miljøer og ned til dybder, hvor temperatur og tryk er så høje, at bjergarter begynder at smelte til migmatit og magma.
Metamorfose udløst alene ved temperaturstigning kaldes termal metamorfose, mens dynamisk metamorfose eller dynamometamorfose udelukkende er deformationsbetinget. De metamorfe omdannelser er dog langt overvejende knyttet til den vidt udbredte regionalmetamorfose, som er resultatet af samtidige ændringer i tryk- og temperaturforhold.
De metamorfe omdannelser er specielt knyttet til den termale og dynamiske aktivitet i områderne langs lithosfærepladernes grænser, idet stigning i tryk og/eller temperatur samt deformation er de fysiske årsager, som betinger metamorfose. De dynamiske processer i Jorden, konvektionsstrømme i kappen og lithosfærepladernes bevægelser bidrager til, at der specielt langs pladegrænserne ophobes spændinger. Disse udløses i den øvre, sprøde del af kontinentskorpen ved forkastninger og bruddannelser, langs hvilke bjergarterne uden omkrystallisation knuses til kataklastiske bjergarter. På mere end 10-15 km dybde udløses plastisk deformation, som bl.a. forårsager dannelsen af de folder, foliations- og lineationsstrukturer, der er karakteristiske for bjergkædernes metamorfe bjergarter. Desuden overgår forkastningerne i plastisk deformerede bevægelseszoner, hvori der uden knusning kan være dannet den meget finkornede bjergart mylonit.
I spændingsfrie omgivelser er trykket hydrostatisk, dvs. lige stort i alle retninger, og kun afhængigt af dybden, hvor det svarer til belastning fra den overliggende bjergartsmasse. Under sådanne statiske forhold udvikles metamorfe bjergarter uden foretrukken orientering af mineralerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.