Kinakål.

.

Kinakål er en roset- og hoveddannende bladgrøntsag fremavlet i Kina ved krydsninger mellem pak-choi og majroe.

Faktaboks

Også kendt som

Brassica rapa ssp. pekinensis

Alt efter sorten varierer hovedet i form og størrelse; det kan være tøndeformet og op til 30 cm langt eller mere kompakt cylinderformet og op til 45 cm. Bladene er som oftest krusede og lysegrønne med kraftig hvid midtribbe.

Kinakål anvendes kogt eller mælkesyreforgæret i Østasien, men oftest rå som salatgrøntsag i Danmark, hvor dyrkningen er tiltaget stærkt siden 1960; dyrkningsarealet var i 1996 356 ha, høsten på 8391 ton.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig