Orientalske tæpper. Kelim, udført i 1800-t. af nomader fra egnen omkring Karapinar i Tyrkiet. Privat eje. Det fire meter lange tæppe er med sin livlige farveholdning og de kantede, geometriske ornamenter karakteristisk for mange nomadearbejder.

.

Kelim. Væveteknikken er her vist skematisk. Mønstrene udformes ofte med linjer på skrå, i siksak eller med trappetrin, således at de slidser, der opstår i kæderetningen, ikke bliver for store.

.

Kelim, (af tyrk. kilim), fladvævet tekstil, hvor mønstret dannes af skudtrådene, der helt dækker kædetrådene. Betegnelsen anvendes også om væveteknikken, der er beslægtet med gobelinteknik: Skudtrådene indføres farvevis i en større eller mindre del af vævningens bredde, og mellem farvefelterne fremkommer de karakteristiske åbne spalter eller slidser; de bevares ofte åbne, men kan også sys sammen.

I varianter af teknikken væves de forskelligfarvede nabotråde sammen, så der ikke opstår slidser. Trådenderne kan enten være skjult i vævningen, der fremtræder ens på begge sider, eller de kan hænge som løse tråde på bagsiden.

Kelimvævede tekstiler kendes fra oldtidens Egypten og fra flere egne af verden, bl.a. Peru, Bessarabien og Polen.

Bedst kendt er de orientalske kelimer, fx de safavidiske tæpper fra 1500-1700-t.s Iran med silke, guld- og sølvtråde, de persiske kelimer fra bl.a. Sanandaj (Senneh), de kaukasiske og de tyrkiske.

Større nomadetæpper er ofte syet sammen af to baner, som er vævet på smalle vævestole. Se også billedvævning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig