Karelsk bjørnehund, spidshund, der stammer fra Karelen. Den er muskuløs med en højde på 49-55 cm for tæver og 54-60 cm for hanner. Overpelsen er glat og strid, mens underpelsen er blød og tæt. Den sorte pels har karakteristiske hvide aftegninger i hovedet, på hals, bryst, bug, poter og hale. Karelsk bjørnehund blev oprindelig brugt til jagt på bjørn, elg, los, ulv og vildsvin; senere har den fundet anvendelse som vagt- og selskabshund. Dog anvendes den stadig til elg- og bjørnejagt i Finland og Karelen. Racen betragtes som stædig, modig og selvstændig, hvilket hænger sammen med ønsket om, at den oprindelig selv skulle kunne opsøge byttet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.