Kællingetand. Alm. kællingetand. Tv. skud med blomsterknopper. Blomsterne, der sidder i små skærme, bestøves af insekter. Pollenet modner allerede i knopstadiet og udtømmes i spidsen af blomsten, båden. Når et insekt lander på bådens spids, vil noget af det klæbrige pollen presses ud og fæstnes til dets bagkrop. Hvis insektet ved næste besøg lander på en ældre blomst (th.), hvor griflen har strakt sig, vil pollenet blive afsat på støvfanget. I midten skud med en umoden bælg; øverst th. moden bælg, der har åbnet sig, ved at de to bælghalvdele ruller sig op til en spiral og slynger frøene ud.
Kællingetand
Kællingetand.
Kællingetand er en slægt i ærteblomstfamilien med ca. 125 arter vidt udbredt på den nordlige halvkugle med centre i Californien og Middelhavsområdet. Det er flerårige urter eller småbuske med uligefinnede blade, oftest med fem småblade. Kronen er gul eller rød, og båden (de to nederste sammenvoksede kronblade) løber ud i en lang, tandlignende spids, heraf det danske navn. Frugten er en bælg.
Lotus
I Danmark kendes tre arter: alm. kællingetand (Lotus corniculatus) på overdrev, bakker, i klitter og ved vejkanter og skrænter i hele Danmark, men som også dyrkes i en kraftigere kulturform (se bælgplanter), og smalbladet kællingetand (L. tenuis) på strandenge især i de indre farvande. Desuden forekommer to underarter af sumpkællingetand (L. pedunculatus): ssp. pedunculatus i enge og kær, især i Jylland, og klitkællingetand (L. pedunculatus ssp. vestitus) i klitter og hedekær i Vestjylland.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.