jordsvin

Jordsvinet er et karakteristisk, nataktivt pattedyr, som er den eneste art i familien Orycteropodidae og ordenen Tubulidentata. Det er vidt udbredt i Afrika syd for Sahara, men er ingen steder almindeligt.

Trods navnet ligner det ikke noget andet pattedyr. Jordsvin er specialiseret til at grave. De er kompakte, solide dyr med buet ryg; kroppen er 1-1,5 m lang, og den tykke hale ca. 50 cm. De kan veje 40-100 kg, oftest ca. 50 kg; hannen er lidt større end hunnen. De 20 cm lange rørformede ører kan bevæges uafhængigt af hinanden og lægges ned ad ryggen, så der ikke kommer jord i dem. Snuden er lang og ender i en blød, behåret tryne, der filtrerer jord og støv. Forbenene har fire kraftige kløer, bagbenene fem.

Jordsvinet lever hovedsagelig af termitter og myrer, som det finder vha. lugtesans og hørelse og fanger med sin lange klæbrige tunge, der kan strækkes 30 cm ud af munden. Tandsættet er specielt ved, at kindtænderne er uden emalje og vokser hele livet. De er uegnede til andet end blød føde. Fortænder og hjørnetænder mangler.

Det lever alene og er et udpræget natdyr. Om dagen sover det i sin hule i jorden. Om natten lunter det rundt og skraber med mellemrum i jorden og snuser og lytter. Er der aktivitet, graver det sig ned til myre- eller termitboet. Med sine kraftige kløer kan det bryde igennem cementhårde termitborge. I regntiden, hvor der er mange insekter, æder jordsvinet sig fed, men i tørtiden, hvor termitterne er gået dybere i jorden, må det tære på reserverne. Ud over myrer og termitter æder det en del insektlarver og pupper. Jordsvinet føder normalt én unge, sjældent to, efter en drægtighedsperiode på ca. syv måneder.