Jord er et af de fire elementer ifølge den klassiske elementlære. I mange religioner tillægges Jorden eller jordbunden kvindelige, moderlige egenskaber i modsætning til den mandlige Himmel, således i kinesisk yin-yang-opfattelse og i antikkens Moder Jord/Den Store Moder, fx gudinden Gaia (gr. 'jord'). Frugtbarhedsreligioner tillægger jord evig skaberevne.

Jorden er den del af kosmos (kosmologi), som er menneskenes bolig, fx i den nordiske mytologis Midgård. I Det Gamle Testamente er Jorden "de levendes land", og Adam skabes af jord (1. Mosebog, kapitel 2,7).

Jord betegner også det forgængelige og rent legemlige i modsætning til den evige og sjælelige himmeldimension. Forgængeligheden ses allerede i Det Gamle testamentes skildringer af mennesket som "støv" eller "ler". En egentlig dualisme udfoldes i lange perioder af europæisk idéhistorie med platonismen som udgangspunkt, hvor det jordiske legeme ses som et fængsel for den længselsfuldt anende sjæl.

En ny symbolik er i de seneste år opstået i Gaiateorien, hvor Jorden som total organisme tillægges "følende" egenskaber.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig