himmel

Himmel, alment religiøst symbol for det evige og altomfattende. I mange kosmogonier ses Himmel og Jord oprindelig forbundet i et gigantisk favntag (hieros gamos), som en skabergud må adskille for at etablere den kendte verden, fx Rigveda 6,70, hvor Varuna (måske beslægtet med gr. ouranos 'himmel') forestår adskillelsen og den følgende skabelse. Varuna var oprindelig et tilnavn til Dyaus pitar (vedisk 'himmelfader'), sprog- og religionshistorisk forbundet med Zeus pater og Jupiter.

Himmelgudernes fjerne og ophøjede karakter medfører, at de ofte får en reduceret rolle i kulten, men bevarer deres plads i mytologien (se deus otiosus). Himlens symbolfunktion bevarer imidlertid sin centrale rolle, fx i kinesisk religion, hvor kejseren forestod kulten af Tian ('himmel') på et rundt alter under åben himmel. Opfattelsen af himlen som gudernes (gudens) bolig og som det hinsidige mål for de døde er en vidt udbredt anskuelse. Historisk forbindes himmelsymbolikken med høje, ofte skyomkransede bjerge (hellige bjerge) eller med et verdenstræ, der forbinder Himmel og Jord (se Yggdrasil).

I jødedom, kristendom og islam opfattes himlen dels som en hinsidig lokalitet, dels som en omskrivning for Gud.