jernbaneindustri

Danske jernbaneselskaber har, som mange andre landes jernbaneselskaber, fået fremstillet jernbanemateriellet inden for landets grænser i det omfang, det har været muligt. Den kendteste danske virksomhed er i denne forbindelse Scandia i Randers (fra 1995 Adtranz Denmark A/S), som har fremstillet langt den største del af de danske jernbanevogne og senere også, sammen med Frichs i Aarhus (overtaget af Scandia i 1979), af de danske motorvogne og togsæt.

Før Frichs begyndte produktionen, blev damplokomotiverne hovedsagelig fremstillet på britiske og tyske fabrikker. Umiddelbart før 2. Verdenskrig var det teknologiske stade i den danske jernbanematerielindustri på et højt niveau, fx hos Frichs inden for dieselelektriske transmissioner. Udviklingen fortsatte dog ikke, og i begyndelsen af 1950'erne var det fx ikke muligt at imødekomme kravene til moderne diesellokomotiver.

De første store dieselelektriske lokomotiver til DSB blev derfor fremstillet i 1954 hos NOHAB i Trollhättan i Sverige på licens fra General Motors. De seneste lokomotivleverancer til DSB, fx de elektriske litra EA og de dieselelektriske litra ME, er kommet fra Tyskland. Fremstillingen af togsæt og vogne fortsatte dog i Danmark, fx IC3-toget.

I begyndelsen af 1990'erne skærpedes konkurrencesituationen for industrien, bl.a. i forbindelse med de liberale udbudsformer inden for EU. Dette medførte, at tidligere tiders protektionistiske politik over for den nationale jernbaneindustri nu i stigende grad måtte opgives.

Tendensen er desuden gået imod dannelse af ret få multinationale storkoncerner, som ved opkøb af eller indgåelse af snævert samarbejde med industrier i mange forskellige lande har sikret sig en meget stor del af verdensmarkedet for jernbanemateriel. De nyeste DSB-tog, IC4, leveres af det italienske firma Ansaldobreda.