Jagttegnslære er undervisning i det pensum, der kræves for at bestå jagtprøverne for at opnå et jagttegn. I jagttegnslæren indgår undervisning om de forskellige vildtarter – både jagtbare og fredede. De inkluderer velkendte arter som hjortevildt, ræv og hare, men også mange fuglearter, hvor især rovfuglene, der alle er fredede, samt de mange forskellige arter af ænder ofte volder problemer for jagttegnskursisterne.

Derudover indgår der undervisning i jagtformer, sikkerhed på jagt, håndtering af de forskellige former for jagtvåben og tekniske specifikationer af disse. Lovgivningen og de mange regler for udøvelse af jagt i Danmark er en betydelig del af pensum. Natur- og vildtpleje har også fået en voksende betydning i jagttegnslæren, ligesom jagthunde og deres anvendelse inddrages.

Jagttegnsundervisningen udbydes som kurser over hele landet; ofte i tilknytning til jagtforretninger mv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig