En jagtjournal er jægerens dagbog. Heri noteres alle jagtdage med informationer om dato, revir, deltagere, antal nedlagt vildt specificeret ud fra forskellige arter, racer og køn. Dertil kan der noteres bemærkelsesværdige episoder fra jagten, vejrlig, deltagende jagthunde mm.

Derudover giver jagtjournalen jægeren en oversigt over det vildt, vedkommende har nedlagt i løbet af et jagtår. Alle jægere skal indberette sit vildtudbytte årligt. Det giver mulighed for at lave statistik over nedlagt vildt på regionalt plan og på landsplan, hvilket bidrager med nyttig viden om vildtets trivsel og bestandsstørrelser. Jagtjournalen kan desuden indeholde sider til noter fra jagtrejser rundt i hele verden.

En jagtjournal kan også føres af et jagtkonsortium, en jagtudbyder, for et givent revir eller lignende for at følge vildtets og jagtens udvikling over årene.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig