italianisanter

Begrebet italianisanter dækker over de nordeuropæiske landskabsmalere fra 1600-tallet, som foretog en rejse til Italien. Her blev de imponeret af det italienske landskab og det italienske lys, som de også efter tilbagekomsten til Nederlandene fortsatte med at skildre.

Italianisanternes malerier består af fantasifulde bakke- og bjerglandskaber, hvor det klare, ofte gyldne sollys i Italien spiller en vigtig rolle. Dette stod i kontrast til malerne af det nordlige landskab, som det bl.a. blev skildret af Meindert Hobbema og Jacob van Ruisdael.

I den første generation af malere, som fx hos Bartholomeus Breenbergh, er malerierne ofte dekoreret med små figurer, der normalt skildrer et bibelsk, mytologisk eller et litterært emne. Hos de senere malere træder motivet med en kunstner, der udfører en tegning i landskabet, ofte frem. Nogle malere var primært interesserede i landskabets naturlige elementer, mens andre tilføjede fremtrædende arkitektoniske elementer, normalt i form af gamle ruiner. Nicolaes Pietersz. Berchem og Jan Both er to eksempler på denne sene stil.