Isoamylacetat, (af iso- og amyl- og acetat), isopentylacetat, C7H14O2, farveløs væske med kogepunkt 142 °C. Forbindelsen er en frugtlugtende ester (pæreduft), der benyttes i essenser. Den er tungtopløselig i vand og fremstilles ved kogning af isopentylalkohol med eddikesyre i nærvær af koncentreret svovlsyre.