isbryder

Den danske statsisbryder Isbjørn bryder her en over 17 m bred sejlrende i snedækket, jævn fastis. Isbjørn og søsterskibet Danbjørn er begge bygget på Lindøværftet i 1965. Herudover råder Søfartsstyrelsen over de noget mindre isbrydere Elbjørn fra 1953 og Thorbjørn fra 1980, der er bygget i hhv. Frederikshavn og Svendborg.

.

En isbryder er et skib, der er konstrueret til at kunne forcere is, sædvanligvis med den hensigt at skaffe passage for andre skibe. Isbryderen er meget solidt bygget, har stor maskinkraft og stor bredde, således at den passage, den skaber, er tilstrækkelig for større skibe.

Jævn havis brydes ved, at isbryderen løber forstævnen op over iskanten og brækker isen med sin vægt. For at øge effekten kan isbryderen være udstyret med bovpropeller, der suger vandet under isen bort, eller den kan være udrustet med et anlæg, der blæser luft ind under isen.

I meget svær is, især isskruninger, må isbryderen "stange" sig frem, ofte under gentagne forsøg. Til hjælp under sådanne forhold kan isbryderen være forsynet med trimtanke og kraftige pumper, der muliggør hurtig skiftning af ret store vandmængder fra side til side og fra den ene ende af skibet til den anden.

Som følge af klimatiske forhold findes de største isbrydere i Canada, USA, Rusland, Finland, Sverige og Danmark. Havnebugserbåde kan være bygget til også at fungere som lokale isbrydere, der kan holde indre farvande åbne.

Rusland har atomdrevne isbrydere. Flere af de ældste atomisbrydere er ikke længere i drift, og verdens første atomdrevne isbryder Lenin (1957) er i dag museumsskib i Murmansk. Derudover er det russiske atomdrevne containerskib M/S Sevmorput bygget til isbrydning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig