Den danske statsisbryder Isbjørn bryder her en over 17 m bred sejlrende i snedækket, jævn fastis. Isbjørn og søsterskibet Danbjørn er begge bygget på Lindøværftet i 1965. Herudover råder Søfartsstyrelsen over de noget mindre isbrydere Elbjørn fra 1953 og Thorbjørn fra 1980, der er bygget i hhv. Frederikshavn og Svendborg.
En isbryder er et skib, der er konstrueret til at navigere i isdækket eller isfyldt farvand, og til derved at muliggøre sejlads for andre skibe, enten ved at åbne sejlrender eller ved direkte assistance.
Skibe i almindelighed kan være forstærket for is i højere eller lavere grad. Sådanne skibe betegnes som isforstærkede eller isbrydende, hvorimod de ikke bør betegnes som isbrydere, medmindre de direkte er konstruerede til at assistere andre fartøjer under sejlads i isfyldt farvand.
En isbryder for et bestemt farvand er kendetegnet ved at være tilstrækkeligt solidt bygget, have tilstrækkelig maskinkraft og tilstrækkelig bredde for det isfyldte farvand, som skal besejles, og for den størrelse skibe, som skal assisteres.
Jævn havis kan brydes ved, at isbryderen under jævn fart trykker isen ned under den skråtstillede forstævn og derved brækker isen med sin vægt. For at øge effekten kan isbryderen være udstyret med bovpropeller, der suger vandet under isen bort, eller den kan være udrustet med et anlæg, der blæser luft ind under isen.
I meget svær fast is, eller i isskruning, hvor isflager på højkant er presset sammen, kan isen ikke brydes under jævn fart. I sådanne tilfælde må isbryderen tage tilløb, men vil ofte stoppes op efter at have ramt isen, således at manøvren må gentages, indtil der skabes passage. Isbrydning under sådanne forhold kan være meget anstrengende for mandskabet og kræver stor erfaring for at give et godt resultat.
Til hjælp under vanskelige forhold, hvor isbryderen ligefrem sidder fast i isen, kan skibet være forsynet med trimtanke og kraftige pumper, der muliggør hurtig skiftning af ret store vandmængder fra side til side og fra den ene ende af skibet til den anden.
Som følge af klimatiske forhold findes de største isbrydere i Canada, USA, Rusland, Finland, Sverige og Danmark.
I Danmark har man haft statsstyret isbrydning siden 1910, men en lov om statslig anskaffelse af isbrydere blev først vedtaget i 1923. Siden da har der imidlertid kun været 16 egentlige isvintre, og den seneste var 1995 til 1996. Herefter overførtes isbryderne til Søværnet og fik station i Frederikshavn.
De seneste isbrydere var DANBJØRN og ISBJØRN, som blev bygget i 1965 og 1966 samt THORBJØRN, som blev bygget i 1980. THORBJØRN er nu solgt til private ejere, mens DANBJØRN og ISBJØRN skal sælges til skrotning.
Rusland har atomdrevne isbrydere. Flere af de ældste atomisbrydere er ikke længere i drift, og verdens første atomdrevne isbryder Lenin (1957) er i dag museumsskib i Murmansk. Derudover er det russiske atomdrevne containerskib M/S Sevmorput bygget til isbrydning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.