intelligent design

Intelligent design, id, den tanke, at livet på Jorden er formet og dannet af en form for intelligent væsen, fremført på måder og med et sprog, som kan minde om naturvidenskabens. Tanken er et opgør med den traditionelle videnskabelige evolutionsteori og er det seneste forsøg på at tilføre kreationisme et skær af videnskabelighed.

Tanken om en intelligent skaber kendes fra mange religioner, bl.a. kristendommen, og id-tilhængere hentes især blandt konservative evangeliske protestanter og har sin største udbredelse i USA, men intelligent design får også støtte fra bl.a. muslimske kredse.

I sin moderne udgave så betegnelsen dagens lys i 1980’erne, men bevægelsen har især rørt på sig siden 1990’erne, hvor den har været indblandet i en række retssager omkring det betimelige i at undervise i skabelsesberetninger i fx biologitimerne (hvor id skulle have samme plads som evolutionsteorien), sager, som id-bevægelsen oftest har tabt.

Idéens tilhængere sætter en række spørgsmålstegn ved den videnskabelige evolutionsteori, som de enten mener ikke er dækkende eller er direkte forkert. Et ofte brugt argument er fx, at mange strukturer er "ureducerbart komplekse", dvs. at de umuligt kan være dannet ud fra mere simple strukturer gennem evolution.

Et almindeligt eksempel er øjet, som selv Charles Darwin anså for noget af et problem. Ny forskning har imidlertid påvist måder, hvorpå strukturer kan udvikles, så de danner et stadig mere effektivt øje. Dette rører ved en af id-bevægelsens akilleshæle: Der sættes ofte lighedstegn mellem "manglende viden" og "umulig". Hvis noget synes umuligt at danne gennem evolution, må det være blevet skabt. Men som øje-eksemplet viser, er videnskab en proces, hvor der til stadighed ophobes viden, herunder svarene på gamle mysterier. Heri ligger bevægelsens virkelige problem: Deres idéer, som de gerne vil kalde videnskabelige teorier, er uden videnskabelig substans.

For at arbejde videnskabeligt må man kunne opstille teorier og hypoteser, der kan be- eller afkræftes gennem forsøg og eksperimenter; med en almægtig intelligent skaber som drivkraft er det svært at se, hvordan sådanne teorier kan opstilles og afprøves: Id kan simpelthen forklare alt – og dermed intet. Dette har været et af de vigtigste argumenter for bl.a. domstole og bekymrede forældre mod at lade id få plads i videnskabs- og især biologiundervisningen. Dobbelt ironisk er det, at id-tilhængere forsøger at pille evolutionsteorien ned (som den måske vigtigste videnskabelige teori i biologien) med det argument, at det jo blot er en teori, hvilket vidner om manglende indsigt i videnskabelig metode, hvor velafprøvede teorier netop er en af de stærkeste former for viden om verden.

Trods sine aspirationer har bevægelsen bag id skær af antiintellektualisme, og ofte bliver der stillet spørgsmålstegn ved videnskabsmandens evne til at forstå verden gennem sund fornuft, ligesom hans moralske habitus drages i tvivl. Et ofte fremført argument mod evolutionsteorien er fx, at den er umoralsk, forstået på den måde at den ikke forholder sig til rigtigt og forkert i naturen, noget, der ligger helt uden for videnskabens område. Den form for udfald mod videnskaben afslører i stedet bevægelsens sande identitet som en moderne afart af kreationisme og med bund i den jødisk-kristne skabelsesberetning i Det Gamle Testamente.