ikonografi

Ikonografi, beskrivelse og analyse af et billedes eller skulpturs motiv med henblik på at identificere portrætter, religiøse eller mytologiske figurer og scener.

Metoden benyttes også i forbindelse med tolkning af nonfigurativ kunst, tv, film og reklamebilleder samt arkitektur og andre kulturers visuelle udtryksformer.

Ikonografiske analyser af ældre kunst baseres bl.a. på bøger skrevet i middelalderen og renæssancen som vejledning for kunstnere, fx Cesare Ripas Iconologia (1593 og flere senere udgaver) om allegoriske figurer og deres attributter.

Med bl.a. disse bøger som grundlag optog man i 1800-tallet studiet af middelalderens kristne ikonografi. Banebrydende var Adolphe Didron (1806-67), der i 1843 udgav Iconographie chrétienne (Kristen ikonografi).

Det blev til en videnskabelig metode, der videreudvikledes af Aby Warburg og Erwin Panofsky, se ikonologi.

Inden for datalogien betegner ikonografi det at tegne/designe ikoner til computerprogrammer.