ikonologi

Ikonologi er oprindelig en kunstvidenskabelig disciplin, der tolker et kunstværk i dets kulturelle sammenhæng.

Betegnelsen blev introduceret af den tyske kunsthistoriker Aby Warburg i 1912.

Metoden, der er en videreudvikling af ikonografien, blev udarbejdet af Warburgs elev Erwin Panofsky; han skabte i Studies in Iconology (1939) en model med tre niveauer:

1. Værket beskrives (præikonografisk niveau)
2. Motivet søges identificeret (ikonografisk niveau)
3. Værket fortolkes i sin kulturelle sammenhæng (ikonologisk niveau).

Metoden indgår stadig som en væsentlig del af kunsthistorisk forskning, og mange fremtrædende kunsthistorikere har udviklet den, fx Fritz Saxl, Edgar Wind (1900-71), Ernst Gombrich og Rudolf Wittkower.

I dansk sammenhæng var kunsthistorikeren Meïr Stein præget af den ikonologiske metode.