Hjernenerverne er tolv parrede nerver, der udspringer fra hjernens underside og forgrener sig til hud, muskler, slimhinder og organer i ansigtet og på halsen.
Faktaboks
- Også kendt som
-
latin nervi craniales
De to første hjernenerver (hjernenerver nummereres i retning forfra-bagtil) er ikke ægte hjernenerver, men derimod fremskudte dele af hjernen. De ti bageste hjernenerver udgår fra hjernestammen.
Hjernenerverne er:
- lugtenerven, nervus olfactorius
- synsnerven, nervus opticus
- øjets og øjenlågets bevægenerve, nervus oculomotorius
- øjets bevægenerve, nervus trochlearis, som er den eneste nerve, der udgår fra oversiden af hjernestammen
- ansigtets føle- og tyggenerve, nervus trigeminus
- øjets udad-bevægenerve, nervus abducens
- ansigtsmusklernes bevægenerve, nervus facialis
- høre- og ligevægtsnerven, nervus vestibulocochlearis
- tungens og svælgets føle- og bevægenerve, nervus glossopharyngeus
- den "omstrejfende" nerve, nervus vagus, der forgrener sig til strube samt hals-, bryst- og bughuleorganer
- "hjælpenerven", nervus accessorius, der bevæger hals- og skuldermuskler
- tungens bevægenerve, nervus hypoglossus.
Desuden findes der tre rudimentære hjernenerver, der kun ses i fosterstadiet:
- nervus terminalis og nervus vomeronasalis, der begge går ned i næsehulen
- nervus pinealis, der går fra koglekirtlen, corpus pineale, til midthjernen.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.