Hestehov
Filtet hestehov (Petasites spurius) er naturligt hjemmehørende i Danmark, hvor den vokser på strandoverdrev og sandstrande. Den er forholdsvis sjælden og optræder hist og her på Sjælland, Langeland, Møn, Falster og Bornholm, især på østvendte kyster. Filtet hestehov blomstrer i april-maj.
Hestehov

Hestehov er en slægt af kurvblomster med ca. 18 arter, som overvejende er udbredt i nordligt tempererede egne. Det er flerårige urter med store, nyreformede blade, som først vokser frem efter blomstringen. De forholdsvis små kurve er enten hanlige eller hunlige (begge køn kan dog forekomme i samme kurv).

Faktaboks

Også kendt som

Petasites

Der findes fem arter i Danmark, hvoraf kun filtet hestehov (Petasites spurius) og hvid hestehov (P. albus) er oprindelig vildtvoksende; de er begge sjældne.

Rød hestehov eller tordenskræppe (P. hybridus) med røde kurve er derimod almindelig langs vandløb og søer. Arten er indført som lægeplante og siden forvildet; hunplanter er kun fundet et par steder i landet. Rød hestehov anses for en invasiv art.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig