Hasmonæerne var en jødisk præste- og kongeslægt, der nedstammede fra præsten Hasmon fra Jerusalem; i ca. 100 år indtil 63 f.Kr. skaffede hasmonæerne det jødiske folk national selvstændighed.

Blandt dem var flere af makkabæeren Mattatias' sønner, Jonatan, Simon og Judas Makkabæer, og af Simons efterkommere: Johannes Hyrkan, Aristobul 1. og 2. og Alexander Jannæus.

Betegnelsen hasmonæere findes hos den jødiske historieskriver Josefus, men hverken i 1. eller 2. Makkabæerbog, hvor de kaldes makkabæere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig