habeas corpus

Artikelstart

Habeas corpus er en kort betegnelse for visse middelalderlige engelske retsordrer, writs, fra højere til lavere myndighed, oprindelig fra kongen.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen habeas corpus er latin og betyder 'du skal fremstille personen'.

Udtrykket, som også citeres som habeas corpus cum causa eller habeas corpus ad subjiciendum, kan forstås således: habeas 'du (som har NN i forvaring) skal fremstille' corpus '(den tilbageholdte) person' cum causa 'med angivelse af grund til tilbageholdelsen' ad subjiciendum, 'således at man kan underkaste ham (en dommers undersøgelse) (på dette sted og inden denne frist)'.

Loven Habeas Corpus Act

Loven kendes fra engelsk ret fra 1679. Den foreskriver, at en arresteret person inden en vis frist skal stilles for en dommer, der afgør, om der er grundlag for fængslingen. Hvis der er, skal en retssag indledes. Habeas Corpus Act har middelalderlige forbilleder og betragtes som en milepæl i forholdet mellem stat og individ. Den er blevet efterlignet i mange lande, bl.a. USA. I Danmark genfindes reglen i Grundloven, § 71 og Retsplejeloven, § 760, stk. 2.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig