Høfde N på den jyske vestkyst mellem Trans og Fjaltring en vinterdag i vestenvind. Betonblokkene er dateret 1958. Foto: Karl Bencke, 2011.

.

Høfde. Kystsikring med høfder ved Lønstrup i N-Jylland.

.

Høfde, slank konstruktion bygget fra stranden et stykke ud i havet med det formål at reducere kysttilbagerykning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet høfde kommer af mnty. höfd, beslægtet med da. hoved.

Høfder anlægges på kyster med langsgående materialevandring og opfanger en del af det sand- og stenmateriale, som bølger og strøm transporterer på langs ad kysten.

På høfdernes opstrøms side aflejres materiale (luvsidetilsanding), mens der på nedstrømssiden ofte sker erosion (læsideerosion) og dermed en tilbagerykning af kysten. Der fremkommer herved en savtakket kystlinje med højdeforskelle på de to sider af hver høfde. Høfder kan være suppleret med bølgebrydere parallelt med kysten.

Der findes ingen faste regler for udformning af høfdesystemer. I indre danske farvande føres høfder sjældent ud til vanddybder over 3 m ved middelvandstand. På Jyllands vestkyst er den tilsvarende maksimaldybde ca. 10 m.

Afstanden imellem høfderne er 2-4 gange høfdelængden. Små høfder bygges i reglen af tætstillede træpæle, mens store høfder oftest bygges af sten og betonblokke.

Høfdebyggeriet i Danmark - med særlig vægt på sikringen af den jyske vestkyst - foregik især fra ca. 1875 til langt op i 1900-tallet, med fyringeniør C.F. Grove, Fyrvæsenet, som igangsætter. Se også kystsikring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig