Groteske, i litteraturen det hæslige, bizarre, deforme, som pludselig afslører det absurde i tilværelsen, således hos Dante og William Shakespeare.

I klassisk harmoni-søgende perioder har det været ugleset, men siden romantikken og siden romantikeren Victor Hugo i fortalen til sit drama Cromwell (1827) hævdede, at det udgjorde et centralt element i moderne kunst og digtning, har det groteske gjort sig stærkt gældende i litteraturen, svingende mellem det lattervækkende og det skræmmende.

Eksempler på grotesker findes hos Edgar Allan Poe, Nikolaj Gogol og Flodor Dostojevskij, Franz Kafka og Samuel Beckett; i nyere dansk litteratur hos Per Højholt og Jess Ørnsbo.

I hvert fald i 1900-tallet blev det tydeligt, at Hugo havde ret i at betragte det groteske som noget afgørende realistisk, et virkelighedspræg, om end næsten ubærligt.

Se også absurd teater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig